Gullasch i mørkt øl med rodfrugtemos

Her er en opskrift på en kraftig og enkel gullasch, uden en masse krydderier som tit overdøver smagen af oksekød.

800 g oksekød i tern ( bedst af bagkød og og økologisk Galloway kvæg)
Smør/ rapsolie til stegning
2 stk løg
4 stk gulerødder
1½ dl mørk øl (porter eller en sød stoud)
ca. 4 dl vand
salt og friskkværnet peber
1 dl fløde/mælk
ca. 2 sp. hvedemelRodfrugtmos
• 1½ kg blandede rodfrugter (f.eks. lige dele kartofler, pastinakker og selleri)
• 25g smør
• salt og friskkværnet peber
• 1-1½ dl mælk

Gullasch: Brun kødet i smør/olie i en stegegryde. Tilsæt finthakket løg, og gulerødder i skiver, svits det sammen med kødet et par min, tilsæt øl og vand og lad kødet småsimre i ca. 45 min.. Det må ikke koge kraftigt, så bliver kødet hårdt i stedet for mørt. Bland fløde og mel til jævning og tilsæt passende mængde til retten, lad den koge yderligere 5 min. og smag til.

Server gullaschen med rodfrugtemosen og råsyltede rødbeder:
Rodfrugtmos: Skræl kartofler og rodfrugter, og skær dem i grove tern. Kog dem 20 minutter i usaltet vand, til de er godt møre. Hæld vandet fra gryden, og sæt gryden tilbage på komfuret et øjeblik, så den sidste væde dampes helt væk. Mos kartofler og rodfrugter med en kartoffelmoser, elpisker eller et kraftigt piskeris.
Rør smør, salt og peber i rodfrugtmosen. Varm mælken op, og rør den i mosen lidt ad gangen – mosen må gerne være lidt grov med synlige, små klumper
Råsyltede Rødbeder: Skræl små rødbeder, og skær dem så tyndt så muligt, bedst på et mandolinjern læg dem i en skål og hæld en varm eddikelage på: 2 dl. eddike til 100 g sukker . lad dem trække min. en time. De kan også laves dagen før og er stadig sprøde og knasende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.