Vegetar lasagne med grønne linser

Efter at have ledt efter opskrifter på nettet, på vegetarlagsagne med linser, og ikke fundet noget der lige passede mig prøvede jeg mig lidt frem, hvilket blev til denneopskrift:

Ingredienser (ca. 3 personer)

  • 2 dl grønne linser, skylles og koges i 15 minutter
  • 1 dåser grofthakkede tomater
  • 1-2 fed hvidløg 
  • 2 løg, hakket
  • 2 revede gulerødder
  • 1 rød peberfrugt, hakket i tern 
  • 1 tsk. af oregano
  • 1 tsk. baslikum
  • 1 tsk paprika 
  • chili efter smag
  • 1-2 tsk. fint salt
  • 1 spsk. olivenolie
  •  lidt grøntsagsboullin 

Hæld lidt olie i gryden og tilsæt hvidløg, løg og peberfrugt. Svits det et par minutter. Tilsæt dernæst tomaterne, krydderier og de kogte linser. Lad det koge op og skru derefter ned på lavere blus og lad det simre et kvarters tid. Spæd med grøntsagsboullin til passende konsistens, det skal være lidt “sjappet” Tag derefter gryden af varmen og smag evt. til med lidt salt og et ekstra fed presset hvidløg.

Bechamel-sauce:

  • 5 dl mælk
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 dl parmesan- eller cheddarost
  • Ca. 0,5 dl olivenolie

Hæld olivenolie i en lille gryde, så det dækker bunden (og lidt til). Varm olien op og tilsæt tre spsk. mel med top og rør godt rundt, så det bliver til en samlet ”dej”. Skru lidt ned for varmen og tilsæt lidt mælk mens der forsat røres godt rundt, og så det bliver jævnt uden klumper. Tilsæt lidt mælk af gangen til der i alt er tilsat ca. 4-5 dl mælk. Det er vigtig at røre rundt hele tiden, så det ikke brænder på. Når mælken er tilsat skrues der lidt op for varmen, og der røres indtil det bliver til en tykkere sauce. Tilsæt salt og peber og parmesanost.DSC00482

Lasagnen laves således:

Benyt et smurt ovnfast fad. Start med et lag fyld, lasagneplader og sauce og herefter det samme igen. Riv lidt ost ud over det øverste lag sauce, inden den bages på 200 grader i ca. 25 minutter.

Det er en god idé at lade lasagnen stå og trække i ca. ti minutter efter, at den er kommet ud af ovnen. Servér evt. en god salat til.DSC00483

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *