Perlespelt-otto med kylling og squash

3- 4 personer

250 -300 g stegt kyllingkød ( evt en rest)
1 lille løg
1 stk. hvidløg
2,5 dl ( 200 g) perlespelt
½ dl æblesaft
1 sp. vineddike
 ca. 1 l hønsebouillon
200 g squash i små tern
125 g champignoner
Salt og peber
Bredbladet persille
25 g revet fast ost (Parmasan, hø-ost …)

Hak løg og hvidløg fint og svits det i olie. Tilsæt perlespelten, rør rundt og lad det svitse med i 5-10 sek. tilsæt squash, æblesaft og eddike og rør rundt, indtil væsken er fordampet. Tilsæt kogende bouillon lidt af gangen – rør af og til og kog perlespelten til al væsken er opsuget. Fortsæt med at tilsætte bouillon lidt af gangen og rør til al væsken er opsuget. Det tager 20-25 min.

Gør fyldet klar imens. Rens champignonerne og skær dem i mindre stykker. Kyllingkødet skæres i ikke for små stykker og tilsættes perlespelten. Rist champignonerne i en god klat smør på en pande, til de har fået farve.
Skyl og hak persillen groft. Rør champignoner, ost og persille i perlespelten, når den har opsuget det meste af væsken. Smag til med salt, peber

Konsistensen af perlespeltottoen skal være blød, men kornene må gerne have lidt bid.

Posted by Picasa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.