Hjemmelavet pasta

Ingredienser:
Italienerne vil nok sige at der skal 100g mel og et æg pr. pers. men her hos os er det passende med denne opskrift – til 5 personer

300g durumhvedemel eller “tipo 00”
3 store æg
evt. vand (hvis æggene er lidt små)

Melet kommes direkte på et nyskuret køkkenbord. Det formes til et bjerg, der laves et hul i midten, og bjerget bliver til en vulkan, æggene slås ud i midten af vulkanen.
Med en fingrene piskes æggene langsomt sammen, og lidt efter lidt piskes melet ind i dejen, til dejen hænger fast i gaflen, derefter æltes dejen med let hånd, til det bliver en fast dej.
Dejen æltes igennem længe, til den er helt ensformig og glat.
Skal det være nemt smider man mel og æg i foodprocessoren, og kører til dejen er ensartet, og bæltes så lidt på bordet.
Lad dejen hvile i 15-30 minutter i en plastpose eller med et fugtigt 

klæde over.

Nemmest og sjovest er det at rulle pastaen ud på en pastamaskine. Dejen deles i tre-fire stykker og rulles ud lidt ad gangen, først på den brede afstand.
Resten af dejen holdes tildækket imens. Det er godt at køre dejen igennem i gennem 2 gange på hver afstand, og hver gang drysse med mel.
Lidt efter lidt strammes maskinen, og pastaen rulles 3-4 gange på hver afstand.

Hvis dejen skal rulles ud med en kagerulle, er det bedst at dele dejen i fire lige store stykker og rulle dem ud en ad gangen. Hold resten af dejen dækket til imens.
Rul et stykke af dejen ud på det mel dryssede køkkenbord. Drys dejen der rulles ud med mel ofte og vend den jævnligt.
Rul den ud, til den er så tynd, at den er næsten gennemsigtig.
Drys den godt med mel på begge sider og rul den forsigtigt op om sig selv i en rulle.
Skær dejen ud i lige brede bånd (til feccucine skal de være ca 1 cm brede), der straks åbnes og lægges til tørre skal de opbevares længere tid, da på et, eller flere rene mel-dryssede viskestykker.
Pastaen skal helst ligge frit, til den skal koges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.